top of page

Tilmeldingen er ÅBEN!



LØRDAG D. 10. AUGUST 2024


Det er med STOR fornøjelse, at vi igen i år kan byde velkommen til Furesø Løbefest, og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen ved lørdag d. 10. august! Tilmeldingen er lige åbnet, så der er frit valg på alle hylder… 😊


Som altid løber/powerwalker vi i det smukke naturområde omkring Farum Sø, og alle tilmeldte heppes ind over målstregen på Festpladsen. 


Meget bliver, som det plejer: mad og drikke-boder og aktiviteter på pladsen, fælles opvarmning til musik, kåring og overrækkelse af præmier fra Kaiser Sport til de hurtigste løbere/walkere og fantastisk stemning på festpladsen!  


… og noget ændrer sig en smule. I år har vi besluttet at rykke tidspunktet for arrangementet, hvilket betyder, at festpladsen åbner kl. 10, og starten for første løb går kl. 11.20. Festpladsen lukker omkring kl 17.30, hvilket betyder, at der ikke vil være live-musik fra scenen om aftenen. Til gengæld skruer vi op for hyggen og aktiviteter på pladsen i dagtimerne for både børn og voksne, så der er masser at glæde sig til! 


Efter sidste års vilde efterspørgsel på startnumre til børn, åbner vi som noget nyt også for TO børneløb, så der både bliver en børnerute på 2 km og en på 4 km! Der bliver også en ny rute for dem, som stiller op til halvmaraton, hvor det bliver én lang rute, som kommer helt ned på landingsbanen på den gamle flyvestation i Værløse.


Vi er heldige at have faste samarbejdspartnere, og i år får vi en NY lokal samarbejdspartner og guldsponsor - nemlig MENY Værløse Bymidte! MENY bliver desuden at finde på pladsen på dagen. Mere om det følger. 


Så husk krydset lørdag d. 10. august. Vi glæder os til at se dig! 🙌🙌🙌




240 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeldingen er åben!

Vi har nu åbnet for tilmeldingen! Igen i år trækker vi lod om en præmie, hver gang vi runder 100 tilmeldte og vi lukker først ved 1000 tilmeldte. Så hvis du er hurtig har du op til 10 lodder! Hvis du

Comments


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
bottom of page