top of page

Furesø Open Air

En del af Furesø Løbefest

Informationen her er fra 2022. Der kommer program for 2023 i løbet af foråret.

Skærmbillede 2022-04-04 kl. 19.31.07.png

Furesø Open Air

For at gøre det tydeligt, at fest-delen af Furesø Løbefest ikke kun er for løbere og powerwalkere kalder vi aftenen for Furesø Open Air. Der er boder, streetfood og livemusik. Fri adgang - kom og vær med til at lave årets største fest i Furesø!

Vi holder fast i rytmen fra sidste år, hvor vi først præsenterer et ungt og upcoming band og bagefter et mere erfarent band, som spiller op til fest og dans! I år går AUFORI på scenen ca. kl. 18 og spiller tænksomt, drømmende popmusik og ca. kl. 19:30 spiller U2 tribute bandet ZOO2 en perlerække af U2's største hits! Nok det tætteste vi nogensinde kommer på en koncert med U2 i Furesø...   

AUFORI

Navnet AUFORI er en sammentrækning af ordene ​eufori​, ​apori ​og aforisme​ - alle tre nøgleord til det musikunivers, bandet har skabt. 'Eufori' - den stærke følelse af velvære og lykke. 'Apori' - rådvildheden og tvivlen. Aforisme - det kortfattede, fyndige udtryk for en tanke.

AUFORIs sange består af ærlig og skrøbelig poesi med sproglige billeder og refleksioner, hvilket blandt andet kommer til udtryk på sange som "Åbne Favne" og "Runddans". Med musikken vil de skabe et rum, hvor de selv og deres lyttere kan reflektere over verden, fremfor at bekymre sig om den.

AUFORI består af Anna Ritsmar (forsanger), Óliver Bernburg (guitarist) og Bjarke Mathiasen (pianist) og opstod i 2016, hvor de spillede deres debutkoncert på UHØRT Festival. 

AUFORI pressebillede 2 - 6000x4000.jpg
Main - ZOO2.jpg

ZOO2

ZOO2 er formentlig kongerigets bedste og mest iørefaldende U2-Tribute Band. I forgrunden fængsles man af en stærk vokal, fremført af den karismatiske showman MARTIN GRØNBEK, der læner sig markant op ad Bono både i lyd og fremtoning.

 

Han flankeres af yderst velspillende og erfarne kræfter og lydbilledet fuldendes af bandets kompromisløse fortolkning af den ikoniske the EDGE guitar-sound. 

ZOO2 dedikerer sig 110% til at tage publikum med på en underholdende rejse gennem U2’s karakteristiske og storladne univers efter devisen ”Even better than the real thing”. Spænd sikkerhedsbæltet, armene over hovedet og tag så med på en ”Beautilful Day” i musikalsk selskab med ZOO2’s udgave af verdens største Rock ’n’ Roll Band.

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
bottom of page